Computer_brain

IBM går skridtet videre efter Watson

IBM har udviklet mikroprocessorer, der er i stand til at efterligne den måde den menneskelige hjerne fungerer. De nye processorer er i stand til at ændre sine interne forbindelser i takt med at de støder på ny information, og ifølge IBM, så gør det dem i stand til at fungere på samme måde som biologiske snapser. Håbet er, at det gør processorerne i stand til at lære og forstå menneskelig adfærd.

Der er pt. udviklet to processorer i samarbejde med det amerikanske forsvarsministerium og flere amerikanske universiteter. De består af 256 kerner, der efterligner hjernens neuroner, og i den ene chip er kernerne forbundet med over 262.000 synapselignende moduler, mens den anden er forbundet med over 65.000 neuroner.

I den menneskelige hjerne oprettes der dynamisk nye synaptiske forbindelser mellem hjernecellerne alt efter, hvad vi udsættes for og oplever. Når vi lærer nye evner og færdigheder, så handler det i bund og grund om at forme og styrke sådanne forbindelser. Ideen med IBMs nye processorer er, at gøre dem i stand til at gøre noget lignende ved at prioritere og styrke de forskellige forbindelser mellem modulerne.
”Vi er der ikke endnu, men det varer ikke længe før disse chips selv er i stand til at ændre deres forbindelser dynamisk,” siger projektledere Dharmendra Modha fra IBM.

På samme måde som den menneskelige hjerne kan IBM processoren automatisk skifte mellem at sanse, forstå og reagere på oplysninger, der er fodret ind via syn, hørelse, smag, lugt og berøring

”Vi ser et øget behov for computere, der er i stand til at tilpasse sig og udvikle funktionalitet som nutidens computere ikke er i stand til… Vi forsøger ikke at bygge en hjerne, men prøver på at hente inspiration fra hjernen,” siger han.

IBMs ambition er at bygge en computer med 10 milliarder neuroner og hundredvis af billioner af synapser, der kun forbruger en kilowatt i strøm. Måske sådan en chip vil være bedre i stand til at forstå dig end din partner

 

Læs pressemeddelelsen her