
IBM har meddelt, at man har underskrevet en endelig aftale om at erhverve Platform Computing - en privatejet virksomhed med hovedsæde i Toronto, Ontario, Canada.
Platform Computing er en global leder indenfor software til cluster og netværk for distribuerede computing-miljøer. Købet ventes at lukke i løbet af fjerde kvartal af 2011. De økonomiske vilkår er ikke offentliggjort.
Fra afdelingscluster til virksomhedens netværk, hjælper Platform Computing’s software kunderne at oprette, integrere og administrere fælles computer-miljøer som anvendes i ressourcekrævende applikationer såsom simulation, computer modellering og analyse. Disse tekniske og High Performance Computing applikationer er brændstoffet til produktudvikling, vigtige forretningsmæssige beslutninger, og banebrydende forskning inden for finansielle tjenesteydelser, produktion, digitale medier, olie og gas, biovidenskab, styrelser og forskning og uddannelse.
IBM mener, at opkøbet af Platform Computing er en strategisk faktor for omdannelsen af High Performance Computing til et højtvækst segmentet indenfor tekniske computeranvendelse og ikke mindst en vigtig del i IBM’s smartere IT-strategi, siger Helene Armitage, General Manager, IBM Systems Software.