IBM meddelte for nylig, at de købte virksomheden i2 som led i deres Business Analytics initiativer, hvor man ønsker at hjælpe kunder i både den offentlige og den private sektor med at bekæmpe kriminalitet, bedrageri og sikkerhedstrusler.
Med mere end 4.500 kunder i 150 lande, er i2 en af de førende leverandører af informationsanalyse af kriminalitet og bedrageri. i2 er dels baseret i Cambridge, England og har amerikanske hovedkvarter i McLean, Virginia. i2’s kunder strækker sig over flere sektorer globalt, såsom banksektoren, forsvaret, sundhedssektoren, forsikring, kriminalitetsbekæmpelse, national sikkerhed og detailhandel. i2’s løsninger anvendes blandt andet i 12 ud af 20 globale detailbanker og i 8 ud af de 10 største virksomheder i verden.
Organisationer i både den offentlige og private sektor står over for en eksponentiel stigning af "Big Data" - oplysninger og efterretninger, der kommer fra forskellige og ustrukturerede kilder, herunder sociale medier, biometri og fra databaser over kriminelle. Når denne information er tilgængelig for folk, der har brug for det, kan informationen blive brugt til at forudsige potentielle problemer, træffe bedre og hurtigere beslutninger og koordinere ressourcer til at yde ekstraordinær service til borgere og kunder.
”Mindskning af bedrageri og trusler mod sikkerheden, er af strategisk betydning i alle brancher i dag. Ifølge en FBI statistik, blev der indrapporteret 1,3 mio. voldelige forbrydelser, 9,3 mio. hærværksforbrydelser mod ejendomme og 6,3 millioner tyverier i USA i 2009. IBM’s mål er at ruste den offentlige sikkerhed og virksomheder med de oplysninger og værktøjer, de har behov for at skabe mere sikre byer”, sagde Craig Hayman, General Manager for Industry Solutions hos IBM. Den samlede Analytics portefølje hos IBM og i2 hjælper kunderne med at opdage mønstre og tendenser, hvilket gør dem i stand til mere effektivt at beskytte privatlivets fred og sikkerheden for borgere og virksomheder.
Læs mere om IBMs køb af i2 her
