
Så åbnede konferencen også for kunder og 2012 General Session er kørt. Derudover er General session for IBM Connect også afholdt.
Så hvad er IBM Connect? Jo, det en konference i konferencen. En konference der i højere grad ligger vægt på Social Business udfra en forretningsmæssige, organisatorisk og menneskelig tilgang. Altså meget lidt snak om teknologi for nørder, men i stedet en masse yderst interessante præsentationer og diskutioner omkring hvad den voldsomme brug af sociale medier, social software og sociale netværk har af betydning for virksomheder, mennesker - ja verden som helhed.
1,1 milliarder brugere af sociale medier - fordoblet siden 2008. Men en gennemsnitstid alder på 38 år.
Derfor handler denne uge ikke kun om social software - det er "Social Business in a Social world". Social Business er mindre teknologi og meget mere en kulturel eller organisatorisk ændring - et andet paradigme.
Software delen er løftestangen, men brugernes og organisationens evne til at udnytte mulighederne på nye måder og i nye sammenhæng skaber dette paradigmeskifte. En omvæltning af vores verden der nok er større end vi går og tror - især hvis man skal tro IBM. Ja ja - jeg har været i IBM marketing mølle i flere dage nu :-)
Men det betyder også et behov for andre skills end dyb teknologisk viden. Hertil en lige så stor indsigt i Change Management for at få glæde af Social Business.
Derfor er Lotusphere 2012 lige så meget en diskutionsklub omkring de mange muligheder der er i det sociale univers som det er en teknologi konference.
Så er der ikke noget at fortælle om nye spændende features i produkterne -jo masser. Men det er faktisk ikke det mest interessante. Det interessante er alle de spændende måder som organisationer og enkelt indvier opfinder nye spændende muligheder ved trække på viden og kompetencer i deres (elektroniske) sociale netværk.
Business at the speed of expertise...
Uffe - Lotusphere, Orlando

Michael J. Fox på Lotusphere 2012