
Kære Business Partner
IBM har sammensat en salgsuddannelse for Business Partners: En uddannelse, der målrettet sigter på at give jer nye kunder, flere og større opportunities og bedre hitrate.
Det har været vigtigt for IBM at tilrettelægge uddannelsen til jeres hverdag og jeres udfordringer, og derfor vil I på uddannelsen få rig mulighed for at anvende undervisningen i relation til jeres egne kunder. Mange af jer har givet IBM værdifuld feedback og forslag til emner, som vi har taget med, og med jeres hjælp har vi kunnet skræddersy uddannelsen til jeres ønsker og forventninger.
Uddannelsen er en unik mulighed for at forstå baggrunden for, hvordan man sælger i IBM, og det vil give jer konkrete værktøjer og viden, der vil forøge jeres salg og give jer bedre mulighed for at indgå i værdiskabende samtaler med sælgere hos IBM.
Uddannelsen henvender sig til erfarne sælgere og konsulenter og vil kredse om de 3 emner i salgsprocessen, som I hver for sig har angivet som afgørende for jeres succes:
• Attract:
• Du lærer at bygge mere pipeline ved at skabe flere, kvalificerede leads; at analysere potentielle kunder og at prækvalificere effektivt op til det første møde
• Build:
• Du lærer at afdække kundens udfordringer; finde flere opportunities på dine møder og at få adgang til beslutningstagere
• Close:
• Du lærer at positionere den afgørende præsentation; anvende Whiteboard Telling til at sælge dit budskab og at forhandle effektivt om pris og løsning
Hele uddannelsen igennem er der fokus på praktik og handling: I kommer til at udarbejde scripts, booke møder med nye kunder og skrive fængende salgsbreve. Gennem rollespil og øvelser vil I lære, hvordan I fanger jeres kunders interesse med det samme; afholder det perfekte møde og afslutter et salg.
Vi har indgået samarbejde med Christian Schönström-Lund, som afholder uddannelsen i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi. Det betyder ikke blot, at vi får mulighed for at tilbyde uddannelsen til en ekstremt attraktiv pris, men også at deltagerne får diplom fra Akademiuddannelsen ved bestået eksamen.
Sådan forløber uddannelsen
Uddannelsen starter den 13/3 og løber over de næste 7 uger, fordelt på 6 undervisningsgange samt en halv dag afsat til opfølgning og spørgsmål. Der udleveres litteratur og opgaver i løbet af uddannelsen, som er direkte relateret til dit arbejde. Uddannelsen er på 10 ECTS points og afsluttes med en rapport, som med anvendelse af det tillærte materiale eksempelvis kan beskrive en eller flere arbejdsrelaterede udfordringer og forslag til løsninger. Rapporten og deltagerens opnåede viden bedømmes ved en mundtlig eksamen med ekstern censor.
Eftersom der har været stor interesse for uddannelsen, og der kun er 16 pladser på holdet, vil IBM opfordre dig til at tilmelde dig og/eller dine medarbejdere så hurtigt som muligt og senest den 13/2. Husk desuden at starte ansøgningsprocessen til SVU i så god tid som muligt.
Kontakt Kristian Kramer hos IBM (41 20 18 43) for yderligere information