
Pedab invitere dig og dine kollegaer til at deltage i dette års DHL stafet, som afholdes ved "Parken" København, torsdag den 30. august.
Du/I tilmelder jer hos os, så sørger vi for jeres tilmelding hos DHL. Pedab vil invitere alle løbere ind i vores fælles telt til spisning efter løbet.
I kan vælge at tilmelde et eller flere hold. Der stilles 5 personer pr. hold. Hvis I ikke kan stille et helt hold, laver vi mixet hold og du kan derfor godt tilmelde dig som enkelt person.
Det koster 1.200 kr. at tilmelde et hold og 250 kr. pr. person at deltage på et mixet hold.
Hvad er med i prisen? I prisen er der selve løbet og en løbetrøje til hver løber. Derudover sørger Pedab for ophold i telt, konkurrence med præmier, mad og drikke.
Da tilmelding til løbet og for bestilling af telt er den 30. marts, skal jeg have jeres tilmeldinger seneste mandag den 26. marts. Du kan sende din tilmelding til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
.
Ved DHL Stafetten løber man, som sagt, i hold af 5 personer, som hver løber 5 km. Hvis du ikke kan løbe 5 km, så er der god tid til at komme i form! Så tøv ikke - her er et par forslag til løbeprogrammer:
Har du en iPhone findes der en app som hedder Get Running. Denne app guider dig igennem et 9 ugers program for til slut at kunne løbe 30 min.
IForm har et begynder program, hvor du på 12 uger trænes stille og roligt op til at kunne løbe 5 km. Find programmet her.
© Pedab Group AB 2011. Om Cookies på webbplatsen.